Historien om KOFF A/S

Det hele startede med et betonværk i Tinglev.

Historien om KOFF A/S begynder i 1971 med Preben Fogtmanns ejerskab af betonværket FF Beton A/S i Tinglev. Betonværket vokser og opkøber bl.a. Ulsnæs Færdig Beton i 1981.

I 1989 køber KOFF A/S Kohberg Brød A/S i Bolderslev i Sønderjylland af Alfred Kohberg, der oprettede virksomheden i 1969. I de følgende år vokser Kohberg Brød A/S og bliver kendt i hele Danmark for en lang række brødprodukter.

I 1992 køber KOFF A/S en del af H.C. Andersen Bagergården A/S i Haderslev.

Området i Taastrup, hvor Autohuset i Taastrup ligger, bliver købt i 1995.

Det nye årtusinde

I det nye årtusinde bliver Nakskov Mill Foods A/S (tidligere kendt som OTA-fabrikken) købt af KOFF A/S i 2002, og i 2006 bliver den resterende del af aktierne i H.C. Andersen Bagergården A/S købt af KOFF A/S.

I 2006 gennemfører KOFF A/S også et generationsskifte med Jesper og Per Fogtmann som de nye ejere, og KOFF A/S hovedkontor i Aabenraa bliver etableret.

I 2007 bliver A/S Crispy Foods International i Gørlev og en del af aktierne i EASIS A/S (oprindeligt ISIS) i Aarhus købt af KOFF A/S. De sidste aktier i EASIS A/S købes i 2009.

Igennem årene er der mange udvidelser i både Kohberg Brød A/S, H.C. Andersen Bagergården A/S og i Nakskov Mill Foods A/S.

KOFF A/S sælger i 2012 virksomheden FF Beton A/S til IBF i Ikast.

I 2012 samles Kohberg Brød A/S, Kohberg Foodservice A/S og H.C. Andersen Bagergården A/S i Kohberg Bakery Group A/S.

I 2016 indgår Koff A/S partnerskab med Allan Feldt i selskabet SEiMEi ApS.

Historiske billeder

Preben Fogtmann bag sin Mercedes ved betonværket i Tinglev i 70’erne.

Inga og Preben Fogtmann sammen med Ella og Alfred Kohberg ved overtagelsen af Kohberg Brød i 1989.

Inga og Preben Fogtmann sammen med KOFF’s nye ejere, sønnerne Jesper og Per Fogtmann.

By Wildside
© KOFF A/S 2013KOFF A/S
Varnæsvej 91
Hostrupskov
DK - 6200 Aabenraa
Tlf: +45 7336 3000
Fax: +45 7336 3001
koff@koff.dk
Cookies